Navn og formål
§ 1. Foreningens navn er MCADD-foreningen.
Foreningen har hjemsted under den til enhver tid siddende forpersons adresse.
§ 2. Foreningens formål er:
• At yde støtte til personer med MCADD og deres pårørende i form af
information, støtte og faglig rådgivning om MCADD, så de ser, at man kan få et
godt og velfungerende liv.
• At informere og oplyse om MCADD, så kendskabet til MCADD udbredes alment,
især blandt læger og andet hospitalspersonale til gavn for alle.
• At medvirke til at sikre højeste kvalitet i organisationen af diagnostik,
behandling, forskning og erfaringsopsamling.
• At virke for, at behandlingen får en udformning, som passer specielt til personer
med MCADD.
• At MCADD-foreningens erfaringer integreres i håndtering af personer med
MCADD.
• At støtte personer med MCADD og deres pårørende gennem personlige
kontakter og
sammenkomster, hvor udveksling af erfaringer og nyheder inden for
sygdomsområdet kan formidles.
• At samarbejde med tilsvarende udenlandske foreninger.
• At danne ramme for at andre små grupper af personer med
fedtforbrændingsdefekter kan danne netværk via MCADD-foreningen.
Medlemskab og kontingent
§ 3. Som medlemmer af MCADD-foreningen kan optages enhver, der ønsker det, såvel
personer, familier som firmaer, institutioner, kommuner og foreninger. Hver person,
familie, firma, institution, kommune eller forening er medlem ved betalt kontingent.
Medlemskabet for familier omfatter hjemmeboende børn under 18 år.
§ 4. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet gælder 1
år, fra 1. januar til 31. december. Ved indmeldelse i årets løb betales fuldt kontingentet.
Udmeldelse sker med 1 måneds varsel. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke ved
udmeldelse.
Generalforsamling
§ 5. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
§ 6. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år efter forudgående varsel på 1 måned
til hvert medlem med angivelse af dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens skøn eller efter krav fra
mindst 1/3 af medlemmerne. Begrundet indkaldelse til ekstraordinær
generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel og senest 2 måneder efter, at
kravet er fremkommet til bestyrelsen.
På generalforsamlingen har alle personlige medlemmer (dvs. personer eller familier),
som er fyldt 18 år, én stemme, hvis medlemmet har betalt kontingent (stemmeretten
tager udgangspunkt i § 3).
Alle afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Der kan stemmes ved
fuldmagt, dog højst
med 2 pr. fremmødte person.
Vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet af de fremmødte. Forslaget skal fremgå af
dagsordenen.
Til bestyrelsen kan kun vælges personer, med personligt medlemskab af foreningen,
og som er fyldt 18 år.
§ 7. Dagsorden. Den ordinære generalforsamling skal indeholde flg. Punkter:
- 1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Forpersonens beretning fremlægges.
5. Aflæggelse af det reviderede regnskab.
6. Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse
7. Behandling af indkomne forslag, der skal være bestyrelsen i hænde senest 4
uger før generalforsamlingen.
8. Fastsættelse af kontingent.
9. Valg af kasserer (ulige år)
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.
11. Valg af revisor
12. Eventuelt.
13. Udgået
§ 8. Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, som består af forpersonen,
kassereren og 3 bestyrelsesmedlemmer. Derudover vælges 2 suppleanter.
Kassereren vælges direkte.
Valg til bestyrelsen sker forskudt med en valgperiode på 2 år:
• I lige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant.
• I ulige år vælges kassereren, 1 bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger sin forperson på første bestyrelsesmøde
efter årsmødet.
Der udarbejdes og arkiveres referat fra alle møder. Referaterne fra
bestyrelsesmøderne forelægges til godkendelse ved det efterfølgende
bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen har bemyndigelse til at etablere fagråd og udvalg. Fagråd og udvalg skal
bistå foreningens arbejde.
Bidrag
§ 9. Foreningen kan modtage bidrag af enhver art, herunder offentlige tilskud og
testamentariske
gaver (arv).
Regnskab
§ 10. Foreningens regnskab følger kalenderåret. Foreningens regnskab føres af
kassereren og revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.
§ 11. I sager af økonomisk karakter herunder også regnskab fra tilskudspuljer, tegnes
af forpersonen og kasserer i forening med ét andet bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen
kan antage lønnet medhjælp og give begrænset fuldmagt på bestyrelsens ansvar.
Bestyrelsens afgørelser sker ved almindeligt stemmeflertal blandt bestyrelsens
medlemmer.
Opløsning
§ 12. Foreningens opløsning kan kun ske hvis det vedtages på 2 på hinanden følgende
generalforsamlinger efter reglerne om vedtægtsændringer – eksempelvis en ordinær
generalforsamling fulgt af en ekstraordinær generalforsamling i samme kalenderår. I
tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens midler,
efter generalforsamlingens bestemmelse, en dansk forening med et beslægtet formål,
eller der oprettes legat for personer med MCADD.
Godkendt af generalforsamlingen 26. september 2026