Nu kan du downloade Rigshospitalets akutregimeskemaer over, hvor ofte og hvor meget maxijul/energi+/fantomalt børn i forskellige aldre skal tilbydes …

De vigtigste ingredienser i akutregimet er Maxijul, Fantomalt eller Energi+, men andre kulhydratkilder kan også anvendes. Maxijul, Fantomalt og Energi+ er navne på forskellige produkter, der alle indeholder maltodextrin. Maltodextrin er stivelse udvundet fra majs, der er nedbrudt til kort længde, så det giver energi i længere tid, men ikke er så hårdt for maven at bearbejde. Maltodextrin anvendes i forbindelse med akutdiæten.

Du skal vurdere behovet for akutregime ud fra Rigshospitalets Vejledning for behandling af børn med MCADD under interkurrent sygdom.

Hvis du er tryg ved det – og har talt med Rigshospitalets læge og diætisterne først – kan du evt. bruge det alternative akutregime (mad i stedet for Maxijul-drikke).