Coronavirus og MCADD

Overlæge Allan M. Lund fra Rigshospitalet har sendt en hilsen: I skal gøre helt, som I plejer at gøre, hvis jeres MCADD-børn bliver syge: Hvis de er syge med feber, opkast, diarré og lignende, skal de i akutregime. I forhold til coronavirus er MCADD-patienter ikke i særlig risikogruppe.

Allan har skrevet:

Kære patientforeninger og patient-Facebook-grupper,

Vi forstår godt, hvis I er bekymrede for, hvordan Corona-situationen påvirker jer og jeres medlemmer. Vi har da også rigtig mange opringninger og  mails omkring Corona i forhold til de metaboliske sygdomme lige nu. Vi har brug for lidt hjælp til at sprede budskabet og håber, at det er muligt for jer at sætte nedenstående på jeres hjemmeside/Facebook eller andet.

Det vigtigste er, at alle holder øje med udmeldinger på www.sst.dk – og er der specielle forholdsregler vedr. patienter med konkrete sygdomme, vil de blive kontaktet direkte fra Rigshospitalet.

Bedste hilsner

Allan
CIMD, Rigshospitalet