Tirsdag den 30. marts fik MCADD-foreningen en dejlig besked fra Frederikke, der gerne ville donere nogle penge til foreningen, 750 kr. for at være hel præcis.
Frederikke blev under coronaens start hjemsendt fra sit arbejde. I den forbindelse gik hun i det kreative hjørne og gik i gang med at fabrikere perleankelkæder. Én blev pludselig til mange, så hun valgte at sælge dem med henblik på, at alt overskud skulle gå til MCADD-foreningen.
Da vi spurgte Frederikke, hvorfor det lige var blevet MCADD, der var blevet genstand for hendes generøsitet, så forklarede Frederikke, at hun har en lille niece med MCADD.
Frederikke kendte ikke til diagnosen, før niecen blev diagnosticeret, så hun ønskede at skabe opmærksomhed omkring MCADD. Derudover synes hun, at det giver god mening at støtte de små foreninger, som ikke mange kender til.
MCADD-foreningen takker Frederikke for både opmærksomheden og pengene!